Målsætning

Målsætningen for Birkelund:

Indhold

    At borgeren og deres pårørende oplever at blive behandlet professionelt med værdighed, varme og respekt
    At borgeren og deres pårørende oplever at der er sammenhæng og smidighed på tværs af faggrupper
    At den enkelte borger bevarer og genvinder færdigheder, så han/hun kan leve et frit og selvstændigt liv uden at være afhængig af andre
    At personalet trives og oplever at være en del af en organisation, der vægter udvikling og daglig læring højt

    På Birkelund er ansat uddannet personale. Der er

    1 kvalitetsassistent Social og sundhedsassistenter
    Sygeplejerske (plejehjemssygeplejerske) som vi deler med flere plejecentre.
    Social og sundhedshjælpere
    Sygehjælpere

    Hyggecafeen er bemandet med Flex jobbere og Kis medarbejdere.

    Hver beboer har tilknyttet en kontaktperson, som sikrer at beboeren får den hjælp vedkommende har behov for og er visiteret/disponeret til. Kontaktpersonen er bindeled mellem borgeren og institution og andre instanser.

    Der er altid mulighed for at tilkalde sygeplejersker til konkrete beboersituationer og til faglig udvikling. Hjemmesygeplejerskerne kommer når de kaldes.

    Birkelunds ledelsesstil bygger på principperne i en anerkendende tilgang med udgangspunkt i de gode historier.

    Der arbejdes hele tiden på at personalet er veluddannet til at løse de løbende opgaver. Refleksion og læring i hverdagen er en væsentlig faktor, som foregår på tværs af faggrupper. Høj faglighed giver kvalitet og jobtilfredshed hvilket giver beboerne bedre service. Der er uddannet en række nøglepersoner, som specialiserer sig og sikrer at kvaliteten hele tiden er i top.
    Der er uddannet ressourcepersoner for ernæring, forflytning, praktikvejledere, Nexus, IT – ressourceperson arbejdsmiljø og for organisationen m.m.

    Sidst opdateret: 10. august 2023